FAQ

Hvad er Matchday Shirts?

Matchday Shirts er for alle, der elsker fodboldtrøjer. Vi sælger originale fodboldtrøjer til både børn og voksne til gode priser. Vores mission er enkel: Fodboldtrøjer til alle.

Hvad er "Ugens XI"?

Ugens XI er vores ugentlige drop med 11 udvalgte fodboldtrøjer. Vi lancerer nye trøjer hver søndag kl. 14.00, så hold øje med hjemmesiden og vores sociale medier, hvis du vil sikre dig din favorit.

Hvad indeholder en mysterybox?

Hver mysterybox indeholder én original fodboldtrøje fra vores sortiment. Hvilken trøje du får, er en overraskelse!

Du kan skrive en note til din ordre med op til 3 klubber, lande eller ligaer, som du ikke ønsker en trøje fra.

Alle trøjer har en stand på mellem 7/10 og 10/10.

Du vælger størrelsen – vi klarer overraskelsen! 

Hvordan sikrer jeg, at mine trøjer er originale?

alle trøjer hos Matchday Shirts er 100 % originale. Vi sælger udelukkende ægte fodboldtrøjer, og du kan derfor handle hos os med ro i maven.

Vil du vide mere om, hvordan vi sikrer ægtheden? Læs vores guide til ægte fodboldtrøjer, som du finder under menuerne på hjemmesiden.

Hvornår modtager jeg min ordre?

Vi bestræber os på at afsende din ordre inden for 1–2 hverdage. Leveringstiden afhænger af den valgte fragtmetode og transportøren. Du modtager information om din levering, når din ordre er sendt.

Kan jeg returnere min ordre?

Ja.

Hos Matchday Shirts har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din ordre. Hvis du ønsker at returnere en vare, skal du give os besked inden for fristen. Du kan læse mere om, hvordan du returnerer en vare, i vores returpolitik på hjemmesiden.

Hvordan kontakter jeg Matchday Shirts?

Har du spørgsmål til en trøje, din ordre eller noget helt tredje?

Du er altid velkommen til at kontakte os på e-mail. Du finder vores kontaktoplysninger under Kontakt i menuen på hjemmesiden.

Vi bestræber os på at svare så hurtigt som muligt!

Standguide

Vi vurderer alle vores fodboldtrøjer individuelt, så du ved, hvad du kan forvente. Her er vores standskala:

10/10 – Med tags
Trøjen er ubrugt og har originale tags.

9/10 – Som ny
Trøjen er i fantastisk stand med minimale eller ingen synlige brugsspor.

8/10 – Rigtig god stand
Trøjen har få, mindre brugsspor, men fremstår stadig rigtig flot.

7/10 – God stand
Trøjen har brugsspor, men ikke noget man lægger mærke til.

6/10 – Brugt stand
Trøjen har tydeligere brugsspor, men kan stadig bruges.

5/10 – Acceptabel stand
Trøjen har flere synlige brugsspor og kan have fejl eller mangler.

Vi bestræber os altid på at beskrive trøjernes stand så præcist som muligt og vise eventuelle fejl på billederne.

Vaskeguide

Vi vil selvfølgelig gerne have, at din trøje holder sig flot så længe som muligt. Derfor har vi samlet vores bedste tips til at passe godt på den og undgå unødvendigt slid.

  • Vask i hånden: Den mest skånsomme måde at vaske din trøje på.
  • Maks. 30 grader: Undgå høje temperaturer.
  • Vend trøjen på vrangen: Hjælper med at beskytte tryk, logoer og detaljer.
  • Vælg et kort vaskeprogram: Hvis du vasker i maskine, så brug et skåneprogram.
  • Drop skyllemidlet: Det kan påvirke materialet.
  • Ingen tørretumbler: Varmen kan beskadige tryk og lim. Lad i stedet trøjen lufttørre.

Pletter på trøjen?

Du kan prøve en egnet pletfjerner, fx Vanish, men test altid først på et diskret område, og følg produktets anvisninger. Vær ekstra forsigtig med ældre trøjer og varmefølsomme tryk.

Pas godt på trøjen – så holder den!